Sådan virker vacciner

Vacciner virker ved at lære immunforsvaret at bekæmpe en sygdom, hvis det kommer i kontakt med den. Det reducerer i betydelig grad risikoen for at blive alvorligt syg eller sprede sygdommen til andre. Vacciner kan beskytte mod en eller flere sygdomme. Nogle gange gives der flere vacciner samtidigt for at beskytte mod forskellige sygdomme.

Vacciner kan beskytte mod en eller flere sygdomme. Nogle gange gives der flere vacciner samtidigt for at beskytte mod forskellige sygdomme.

De fleste vacciner indeholder en svækket eller inaktiveret form eller en lille del af et virus eller en bakterie, der kaldes et antigen.

Når en person vaccineres, opfatter immunforsvaret antigenet som fremmed. Det aktiverer immuncellerne, så de producerer antistoffer og "husker" virusset eller bakterien. 

Hvis personen senere kommer i kontakt med virusset eller bakterien, vil immunforsvaret genkende dem og straks danne de rette antistoffer og aktivere de rette immunceller for at dræbe virusset eller bakterien. Dette beskytter personen mod sygdommen.

Personer, der bliver immune ved faktisk at blive syge, kan derimod smitte andre og selv få alvorlige komplikationer af sygdommen.

Beskyttelse

Forskellige vacciner giver forskellige beskyttelsesniveauer. Beskyttelsens varighed afhænger af sygdommen. Nogle vacciner er kun i stand til at beskytte mod en sygdom i en kort periode og kan kræve boosterdoser, mens andre kan vare hele livet.

Vaccination beskytter ikke kun vaccinerede personer. Vaccination beskytter også indirekte uvaccinerede personer i samfundet ved at mindske risikoen for at blive udsat for infektion. Dette kaldes "flokimmunitet" (eller "gruppeimmunitet").

Komponenter

Ud over et eller flere antigener kan der også tilsættes andre komponenter, som hjælper med at holde vaccinen stabil og effektiv. Myndighederne sørger for, at alle disse komponenter er sikre.

Disse komponenter omfatter:

• stabilisatorer: for at holde vaccinekomponenterne stabile
• adjuvanser: disse gør immunresponsen på vaccinen stærkere, hurtigere og mere vedvarende over tid – et eksempel er aluminium
• hjælpestoffer: disse er inaktive indholdsstoffer, f.eks. vand eller natriumchlorid (salt), samt konserveringsmidler eller stabilisatorer, som sørger for, at vaccinen forbliver uændret ved opbevaring, og holder den aktiv.

I nogle vacciner kan der også være spor af andre stoffer, der anvendes i fremstillingsprocessen, f.eks. ovalbumin (et protein, der findes i æg) og neomycin (et antibiotikum). Hvis disse stoffer kan forårsage en allergisk reaktion, meddeles det i den information, der gives til sundhedspersonale og patienter.

Vaccinetyper