Sådan virker vacciner

Vacciner virker ved at fremkalde en respons i immunforsvaret mod et virus eller en bakterie. Dette giver immunforsvaret en "hukommelse". Denne immunhukommelse gør det muligt for kroppen at "huske" et bestemt virus eller en bestemt bakterie, så den kan beskytte sig selv mod virusset eller bakterien og forebygge de sygdomme, de fremkalder.

De fleste vacciner indeholder en svækket eller inaktiveret (dræbt) form af et virus eller en bakterie, eller en lille del af virusset eller bakterien, som ikke kan fremkalde sygdom. Dette kaldes et antigen.

Når en person vaccineres, opfatter immunforsvaret antigenet som fremmed. Dette aktiverer immuncellerne, så de dræber det sygdomsfremkaldende virus eller den sygdomsfremkaldende bakterie og danner antistoffer mod dem.

Immunforsvaret aktiverer også de immunceller, som kaldes T-celler og B-celler, i blodet, knoglemarven og hele kroppen.

Hvis personen på et senere tidspunkt kommer i kontakt med samme virus eller bakterie, kan immunforsvaret huske dem.

Det kan så danne de rette antistoffer og hurtigt aktivere de rette immunceller til at dræbe virusset eller bakterien. Dette beskytter personen mod sygdommen.

De forskellige vacciner giver forskellige beskyttelsesniveauer. Beskyttelsens varighed afhænger også af, hvilken sygdom vaccinen beskytter mod. Nogle vacciner er kun i stand til at beskytte mod en sygdom i en kort periode og kan kræve boosterdoser, mens andre kan vare hele livet.

Vaccination beskytter ikke kun de vaccinerede personer. Ved at sænke risikoen for at blive eksponeret for infektion beskytter det også indirekte de uvaccinerede i samfundet som f.eks. børn, der er for små til at blive vaccineret, eller personer med svækket immunforsvar.

Denne flokimmunitet forudsætter, at tilstrækkelig mange personer i et område er vaccineret.

Derimod kan personer, der bliver immune ved at få sygdommen:

• eksponere andre for sygdommen
• udsætte sig selv for risikoen for svære komplikationer fra sygdommen.