Sådan virker vacciner

Vacciner virker ved at fremkalde en respons i immunforsvaret mod et virus eller en bakterie. Dette giver immunforsvaret en "hukommelse". Denne immunhukommelse gør det muligt for kroppen at "huske" et bestemt virus eller en bestemt bakterie, så den kan beskytte sig selv mod virusset eller bakterien og forebygge de sygdomme, de fremkalder.

De fleste vacciner indeholder en svækket eller inaktiveret (dræbt) form af et virus eller en bakterie, eller en lille del af virusset eller bakterien, som ikke kan fremkalde sygdom. Dette kaldes et antigen.

Når en person vaccineres, opfatter immunforsvaret antigenet som fremmed. Dette aktiverer immuncellerne, så de dræber det sygdomsfremkaldende virus eller den sygdomsfremkaldende bakterie og danner antistoffer mod dem.

Immunforsvaret aktiverer også de immunceller, som kaldes T-celler og B-celler, i blodet, knoglemarven og hele kroppen.

Hvis personen på et senere tidspunkt kommer i kontakt med samme virus eller bakterie, kan immunforsvaret huske dem.

Det kan så danne de rette antistoffer og hurtigt aktivere de rette immunceller til at dræbe virusset eller bakterien. Dette beskytter personen mod sygdommen.

De forskellige vacciner giver forskellige beskyttelsesniveauer. Beskyttelsens varighed afhænger også af, hvilken sygdom vaccinen beskytter mod. Nogle vacciner er kun i stand til at beskytte mod en sygdom i en kort periode og kan kræve boosterdoser, mens andre kan vare hele livet.

Vaccination beskytter ikke kun de vaccinerede personer. Ved at sænke risikoen for at blive eksponeret for infektion beskytter det også indirekte de uvaccinerede i samfundet som f.eks. børn, der er for små til at blive vaccineret, eller personer med svækket immunforsvar.

Denne flokimmunitet forudsætter, at tilstrækkelig mange personer i et område er vaccineret.

Derimod kan personer, der bliver immune ved at få sygdommen:

  • eksponere andre for sygdommen
  • udsætte sig selv for risikoen for svære komplikationer fra sygdommen.
How vaccines work
1. Antigen 2. Antistoffer 3. Immunrespons

Proteinbaserede vacciner

Vacciner, der er baseret på proteiner, indeholder små proteinfragmenter af et virus eller en bakterie, som immunforsvaret genkender som fremmed.

De omfatter veletablerede vacciner som f.eks. vacciner mod influenza, stivkrampe og kighoste.

Disse vacciner indeholder ofte proteiner fra overfladen af et virus. Proteinerne gør det muligt for virusset at binde sig til en celle i menneskekroppen og inficere den. Men i en vaccine stimulerer de laboratoriefremstillede proteiner kun immunforsvaret og fremkalder ikke en infektion eller sygdom.

Proteinbaserede vacciner indeholder ofte stoffer kaldet adjuvanser. De styrker immunforsvarets respons på vaccinen og giver en bedre beskyttelse.

Proteinbaserede vacciner har været brugt i mange år.

I de seneste år har Den Europæiske Union (EU) godkendt nye proteinbaserede vacciner, bl.a. en vaccine til beskyttelse mod covid-19.

mRNA- og virusvektorvacciner

I stedet for et protein indeholder virusvektorvacciner instrukser i, hvordan cellerne i menneskekroppen skal danne et antigenprotein. Disse instrukser findes i én af to former:

  • et molekyle kaldet messenger-ribonukleinsyre eller mRNA
  • genetisk information inde i et ufarligt "vektor"- eller bærevirus, der er modificeret, så det ikke kan fremkalde sygdom.

Når en person får en mRNA-vaccine eller en virusvektorvaccine, læser kroppens celler disse instrukser. Cellerne producerer derefter antigenproteinet i kort tid, inden de nedbryder mRNA'en eller det ufarlige virus.

Immunforsvaret genkender det antigenprotein, som kroppens egne celler har dannet, som fremmed, og aktiverer immunceller og danner antistoffer.

Forskerne har i flere årtier arbejdet på at udvikle mRNA- og virusvektorvacciner, og gjorde store fremskridt i 2010'erne.

Efter yderligere investeringer i begyndelsen af covid-19-pandemien i 2020 var de første fire covid-19-vacciner, som blev godkendt i EU, mRNA- eller virusvektorvacciner.

Mere information om disse vacciner og om, hvordan EU godkendte dem, findes her: Covid-19-vacciner.

Type of content

Covid-19-vacciner

Læs mere om, hvordan covid-19-vacciner virker, om udviklingen og godkendelsen af dem, og om, hvordan deres sikkerhed overvåges.

Page last updated 6 apr 2022