Covid-19
Hvad er covid-19?
Covid-19 er den sygdom, som forårsages af det virus, der kaldes svært akut respiratorisk syndrom coronavirus-2 (sars-CoV-2). Sars-CoV-2 er en ny stamme af coronavirus. Det blev først identificeret hos mennesker i december 2019.
Der er mange forskellige typer coronavirus. Coronavirus rammer oftest dyr, men nogle kan også smitte mennesker.
Det nuværende covid-19-udbrud startede i slutningen af 2019; Verdenssundhedsorganisationen (WHO) erklærede, at der var tale om en pandemi, den 11. marts 2020 [1].
Det er den første pandemi, der skyldes et coronavirus.
Hvad er symptomerne ved covid-19?
De vigtigste symptomer ved covid-19 er:
- feber
- hoste
- generel mathed eller træthed
- ændring eller tab af smags- eller lugtesans
- ondt i halsen
- hovedpine
- muskelsmerter
- diarré.
Symptomernes sværhedsgrad varierer meget fra person til person.
Nogle personer med covid-19 er asymptomatiske. Det betyder, at de ikke har nogen symptomer overhovedet.
I alvorlige tilfælde kan symptomerne omfatte:
- vejrtrækningsbesvær eller åndenød
- forvirring
- brystsmerter.
Personer med svære symptomer kan have brug for specialiseret lægebehandling og støtte.
En patients tilstand kan hurtigt forværres, og hvis det sker, ses det ofte i anden uge af sygdomsforløbet.
Desværre har nogle personer med covid-19 brug for at komme på hospitalet. Nogle kan endda kræve intensiv behandling, i nogle tilfælde i lang tid.
Hvilke komplikationer kan covid-19 medføre?
Personer med svære symptomer i luftvejene kan have behov for at komme i respirator (mekanisk vejtrækningsstøtte). Det kan gøre dem mere modtagelige for at få infektioner oven i covid-19, såsom lungebetændelse.
Nogle covid-19-patienter har også større risiko for komplikationer relateret til blodpropper, f.eks. slagtilfælde eller hjerteanfald.
Derudover kan patienterne opleve symptomer relateret til nervesystemet, herunder midlertidigt ændret personlighed eller ændret opmærksomhedsniveau.
Sandsynligheden for at komme på hospitalet er højere for ældre, særlig personer over 60 år og personer med underliggende sygdomme.
Risikoen for at dø af covid-19 er generelt lav, men højere end ved influenza. Risikoen for at dø er højere hos ældre og personer med kroniske eller underliggende sygdomme.
Hvad er senfølger af covid-19 eller lang covid?
Et lille antal patienter kan opleve længerevarende virkninger af en sars-CoV-2-infektion. Dette kaldes senfølger af covid-19, også kendt som lang covid-19.
Senfølger af covid-19 rammer patienter i alle aldre, herunder personer, der kun har haft lette covid-19-symptomer under selve infektionen.
Symptomerne omfatter:
- tab af lugtesans eller smagssans
- træthed
- generel mathed
- åndenød
- kognitiv svækkelse.
Der findes ingen test til at diagnosticere senfølger af covid-19, og symptomerne kan vare ved i flere uger, måneder eller længere. Der er i øjeblikket ingen behandling for denne tilstand, men der er dokumentation for, at sandsynligheden for at få senfølger af covid-19 er lavere blandt personer, der er vaccineret mod covid-19.
Hvordan spredes covid-19?
Sars-CoV-2-virusset spredes fra person til person, hovedsagelig via bittesmå partikler, der frigives i luften, når en smittet person trækker vejret, især når vedkommende taler, synger, råber, nyser, hoster osv. Disse partikler kan så nå hen til andre personer i nærheden (som regel op til to meter væk), som kan indånde partiklerne.
Større partikler (dråber) kan også lande på overflader, som andre personer rører ved. Disse personer kan så få virus på hænderne og blive smittet, når de rører ved deres næse, mund eller øjne. Virusset kan overleve i flere timer på overflader som kobber og pap, og i adskillige dage på overflader af plastik og rustfrit stål.
En smittet person kan overføre virus til en anden person, to dage før den smittede selv begynder at udvise symptomer. I gennemsnit vil en smittet person overføre virus til op til fem andre personer, hvis vedkommende ikke træffer foranstaltninger til at forebygge smitte.
Det tager typisk 5-6 dage, før en person, der er blevet smittet, begynder at få symptomer. Dette kan dog variere fra én dag til to uger.
Hvem har risiko for at få covid-19?
Alle har risiko for at få covid-19.
Men nogle befolkningsgrupper har større sandsynlighed for at udvikle alvorlig sygdom end andre. Dette gælder personer over 60 år, gravide kvinder og personer med underliggende tilstande, som f.eks.:
- kraftig overvægt
- forhøjet blodtryk
- diabetes
- hjertesygdom
- kroniske sygdomme i lunger og luftveje
- sygdomme i nervesystemet
- svækket immunforsvar.
Symptomerne er typisk også mere alvorlige hos voksne end hos børn. Men børn kan stadig overføre virus til andre, og nogle udvikler også alvorlig sygdom.
I indendørs miljøer med mange mennesker kan covid-19 spredes hurtigt. Der er f.eks. rapporteret om store udbrud i fængsler, migrantcentre og virksomheder, der forarbejder fødevarer.
Det er muligt, at kold eller fugtig luft kan øge risikoen for, at en person overfører virus til andre.
Hvad kan man gøre for at undgå at blive smittet med covid-19?
Den mest effektive metode til at forebygge covid-19 er vaccination – kombineret med foranstaltninger som mundbind og fysisk afstand. Vaccinerede personer har lavere risiko for at udvikle svær sygdom eller blive indlagt. Det er derfor, sundhedsmyndighederne opfordrer alle egnede personer til at blive fuldt vaccineret mod covid-19 så hurtigt som muligt. Læs mere om covid-19-vacciner.
Foranstaltninger som at holde fysisk afstand til andre, sørge for god ventilation indendørs og bruge mundbind er med til at bremse smitten.
Ved at vaske hænder hyppigt med vand og sæbe eller bruge håndsprit kan man også forebygge, at virus kommer ind i kroppen fra hænderne via øjne, næse eller mund. Der findes nærmere oplysninger i vores infografik om smitteforebyggende forholdsregler.
Hvordan behandles covid-19?
Lægemidler til behandling af covid-19, der er direkte rettet mod virusset, begynder at blive tilgængelige. Disse anvendes dog primært til at forebygge alvorlig sygdom hos højrisikogrupper.
Den primære behandling for de fleste patienter med alvorlig sygdom er understøttende behandling (f.eks. iltbehandling og væskestyring), som ofte er yderst effektivt.
Du kan læse seneste nyt om covid-19-behandlinger på Det Europæiske Lægemiddelagenturs (EMA's) websted: Behandlinger og vacciner mod covid-19 eller Europa-Kommissionens websted: Behandlinger for covid-19 (europa.eu)
Yderligere information
--------------------------------------------------------------------
Reference:
(1) WHO-generaldirektørens indledende bemærkninger ved mediebriefingen om covid-19 den 11. marts 2020. Kan tilgås på: https://www.who.int/dg/speeches/detail/who-director-general-s-opening-remarks-at-the-media-briefing-on-covid-19---11-march-2020
Bemærk: Dette faktablad er ment som generel information og bør ikke erstatte den individuelle rådgivning og vurdering, som en sundhedsperson kan give.
Covid-19-vacciner
Læs mere om, hvordan covid-19-vacciner virker, om udviklingen og godkendelsen af dem, og om, hvordan deres sikkerhed overvåges.