Covid-19
Hvad er covid-19?
Covid-19 er den sygdom, som forårsages af det virus, som kaldet svært akut respiratorisk syndrom coronavirus-2 (SARS-CoV-2). SARS-CoV-2 er en ny stamme af coronavirusset. Det blev først identificeret hos mennesker i december 2019.
Det nuværende covid-19-udbrud startede i slutningen af 2019 og den 11. marts 2020; Verdenssundhedsorganisationen (WHO) erklærede, at der var tale om en pandemi.
Den 4. maj 2023 fastslog WHO's generaldirektør, at covid-19 ikke længere er en folkesundhedsmæssig krisesituation af international betydning. Han fremhævede, at selv om der er større flokimmunitet og færre hospitalsindlæggelser og dødsfald, er der stadig usikkerhed om, hvordan SARS-CoV-2 kan udvikle sig.
Hvad er symptomerne på covid-19?
De vigtigste symptomer på covid-19 er:
- feber
- hoste
- generel mathed eller træthed
- ændring eller tab af smags- eller lugtesans
- ondt i halsen
- hovedpine
- muskelsmerter
- diarré.
Symptomernes sværhedsgrad varierer meget fra person til person.
Nogle personer med covid-19 er asymptomatiske. Det betyder, at de slet ikke har symptomer.
I alvorlige tilfælde kan symptomerne omfatte:
- vejrtrækningsbesvær eller åndenød
- forvirring
- brystsmerter.
Personer med svære symptomer kan have brug for specialiseret lægebehandling og støtte.
En patients tilstand kan hurtigt forværres, og hvis det sker, er det ofte i anden uge af sygdomsforløbet.
Desværre er nogle personer med covid-19 nødt til at blive indlagt. Nogle af dem må endda i intensiv behandling, i nogle tilfælde i lang tid.
Hvilke komplikationer kan covid-19 medføre?
Personer med svære symptomer i luftvejene kan have behov for at komme i respirator (mekanisk vejtrækningsstøtte). Det kan gøre dem mere modtagelige for at få infektioner oven i covid-19, såsom lungebetændelse.
Nogle covid-19-patienter har også større risiko for komplikationer relateret til blodpropper, f.eks. slagtilfælde eller hjerteanfald.
Sandsynligheden for hospitalsindlæggelse er højere blandt ældre, særlig personer over 60 år og personer med underliggende sygdomme.
Risikoen for at dø af covid-19 er generelt lav, men højere end ved influenza. Risikoen for at dø er højere hos ældre og personer med kroniske eller underliggende sygdomme.
Hvad er senfølger af covid-19 eller lang covid?
Nogle få patienter kan få længerevarende virkninger af en sars-CoV-2-infektion. Dette kaldes senfølger af covid-19, også kendt som lang covid-19.
Senfølger af covid-19 kan ramme patienter i alle aldre, også personer, der kun havde milde covid-19-symptomer under selve infektionen.
Symptomerne omfatter:
- tab af lugtesans eller smagssans
- træthed
- generel mathed
- åndenød
- kognitiv svækkelse.
Der findes ingen test til at diagnosticere senfølger af covid-19, og symptomerne kan vare ved i flere uger, måneder eller længere. Der er i øjeblikket ingen behandling for denne tilstand, men der er dokumentation for, at sandsynligheden for at få senfølger af covid-19 er lavere blandt personer, der er vaccineret mod covid-19.
Hvordan spredes covid-19?
SARS-CoV-2-virusset spredes fra person til person, primært via partikler, der frigives i luften, når en smittet person trækker vejret, navnlig når vedkommende taler, synger, råber, nyser, hoster osv. Disse partikler kan så nå over til andre personer, der er tæt på (normalt op til to meter væk), og som kan indånde dem.
En smittet person kan overføre virus til en anden person to dage før, den smittede selv begynder at udvise symptomer. I gennemsnit vil en smittet person overføre virus til op til fem andre personer, hvis vedkommende ikke gør noget for at forebygge smitte.
Det tager typisk 5-6 dage, før en smittet person begynder at få symptomer. Dette kan dog variere fra én dag til to uger.
Større partikler (dråber) kan også lande på overflader, som andre personer rører ved. Disse personer kan så få virus på hænderne og blive smittet, når de rører ved deres næse, mund eller øjne. Denne smittevej er dog langt mindre almindelig end smitte fra person til person.
Hvem har risiko for at få covid-19?
Alle kan risikere at få covid-19.
Men nogle befolkningsgrupper har større sandsynlighed for at udvikle alvorlig sygdom end andre. Dette gælder personer over 60 år, gravide kvinder og personer med underliggende sygdomme som f.eks.:
- kraftig overvægt
- forhøjet blodtryk
- diabetes
- hjertesygdom
- kroniske sygdomme i lunger og luftveje
- sygdomme i nervesystemet
- svækket immunsystem.
Symptomerne er typisk også mere alvorlige hos voksne end hos børn. Men børn kan stadig overføre virus til andre, og nogle udvikler også alvorlig sygdom.
I indendørs miljøer med mange mennesker kan covid-19 spredes hurtigt; der er f.eks. rapporteret om store udbrud i fængsler, migrantcentre og fødevarevirksomheder.
Hvad kan man gøre for at undgå at blive smittet med covid-19?
Den mest effektive måde at forebygge covid-19 på er vaccination. Vaccinerede personer har lavere sandsynlighed for at få svær sygdom eller blive indlagt. Det er derfor, sundhedsmyndighederne opfordrer alle personer, der kan, til at blive fuldt vaccineret mod covid-19 så hurtigt som muligt. Læs mere om covid-19-vacciner.
Ved at vaske hænder hyppigt med vand og sæbe eller bruge håndsprit kan man også forebygge, at virus kommer ind i kroppen fra hænderne via øjne, næse eller mund. Se mere i vores infografik om smitteforebyggende forholdsregler.
Vacciner, der er godkendt til anvendelse i Den Europæiske Union
Bimervax
Bimervax indeholder et laboratoriefremstillet protein, der består af en del af SARS-CoV-2-spikeproteinet fra virusvarianterne Alpha og Beta.
VidPrevtyn Beta (Sanofi Pasteur)
VidPrevtyn Beta indeholder en laboratoriefremstillet version af et protein, der findes på overfladen af SARS-CoV-2 (spikeproteinet på virusset, der forårsager covid-19).
Valneva (Valneva)
Valneva indeholder hele partikler af den oprindelige stamme af SARS-CoV-2 (det virus, der forårsager covid-19), som er blevet inaktiveret (dræbt) og ikke kan forårsage sygdommen.
Nuvaxovid (Novavax)
Nuvaxovid indeholder en laboratoriefremstillet version af et protein, der findes på overfladen af SARSCoV-2 (spikeproteinet).
Jcovden (Janssen-Cilag)
Jcovden består af et andet virus (af adenovirus-familien), der er blevet modificeret, så det indeholder genet til dannelse af et protein, der findes i SARS-CoV-2.
Vaxzevria (AstraZeneca)
Vaxzevria består af et andet virus (af adenovirus-familien), der er blevet modificeret, så det indeholder et gen, der er nødvendigt for at danne et protein fra SARS-CoV-2.
Spikevax (Moderna)
Spikevax indeholder et molekyle kaldet messenger-RNA (mRNA) med instrukser om produktion af et protein fra SARS-CoV-2, det virus, der forårsager covid-19. Spikevax indeholder ikke selve virusset og kan ikke forårsage covid-19. Spikevax fås også som to tilpassede vacciner.
Comirnaty (BioNTech/Pfizer)
Comirnaty indeholder et molekyle kaldet messenger-RNA (mRNA) med instrukser om produktion af et protein fra SARS-CoV-2, det virus, der forårsager covid-19. Comirnaty fås også som to tilpassede vacciner.
Hvordan behandles covid-19?
Lægemidler til behandling af covid-19, der er direkte rettet mod virus, begynder at blive tilgængelige. Disse anvendes dog primært til at forebygge alvorlig sygdom hos højrisikogrupper.
Den primære behandling for de fleste patienter med alvorlig sygdom er understøttende behandling (f.eks. iltbehandling og væskestyring), som ofte er yderst effektivt.
Du kan læse seneste nyt om covid-19-behandlinger på Det Europæiske Lægemiddelagenturs (EMA's) websted: Behandlinger og vacciner mod covid-19 eller Europa-Kommissionens websted: Behandlinger mod covid-19 (europa.eu)
Yderligere information
--------------------------------------------------------------------
Henvisning:
(1) WHO's generaldirektørs indledende bemærkninger ved mediebriefingen om covid-19.
Bemærk: Dette faktablad er til generel information og bør ikke erstatte den individuelle rådgivning og vurdering, som en sundhedsperson kan give.