Difteri
Hvad er difteri?
Difteri er en alvorlig sygdom, der skyldes bakterien Corynebacterium diphtheriae (i visse tilfælde også Corynebacterium ulcerans), som koloniserer slimhinderne i halsen og de øvre luftveje og kan producere et toksin, der påvirker andre organer.
Hvad er symptomerne på difteri?
Personer, der er smittet med difteribakterier, udvikler måske/måske ikke symptomer, men de er bærere af bakterien og kan smitte andre.
- De fleste med difteri vil have en luftvejsinfektion med ondt i halsen og let feber i løbet af de første dage af sygdomsforløbet. Ved milde tilfælde af sygdommen vil der ikke opstå yderligere symptomer.
- I sværere tilfælde vil der udvikles en tæt membran. Membranen kan være lokal – f.eks. kun på mandlerne eller i svælget – eller dække en stor del af patientens luftveje. Ved sværere tilfælde kan man udvikle tegn på "tyrenakke".
- Difteri kan medføre læsioner på huden, der danner sår med en grå membran, der ikke heles (kutan difteri). Disse optræder oftere blandt udsatte for fattigdom eller hjemløshed eller blandt stofbrugere.
Hvilke komplikationer kan difteri medføre?
Selv med behandling dør ca. 1 ud af 10 patienter med difteri i luftvejene. Den hyppigste dødsårsag ved difteri er hjerteproblemer. Difteri kan også medføre, at toksiner frigives til kredsløbet og vævet. Dette kan medføre omfattende organskade. Der kan også opstå komplikationer, der påvirker hjertet, og neurologiske komplikationer såsom lammelse.
Hvordan spredes difteri?
Difteri spredes gennem dråber fra luftvejene hos en smittet person, navnlig ved hoste eller nysen. Hvis sygdommen er kutan (dvs. påvirker huden), kan den spredes ved kontakt med sår eller læsioner hos en smittet person.
Personer med ubehandlet difteri kan smitte i op til fire uger, og personer, der bærer bakterierne, kan smitte i længere tid, selvom de ingen symptomer har.
Den kutane form for sygdommen ses hovedsageligt blandt udsatte for fattigdom eller hjemløshed eller blandt stofbrugere. Andre risikofaktorer for infektion er rejser, tæt kontakt med kvæg og indtagelse af rå mælkeprodukter.
Hvem er i risiko for difteri?
Personer, som ikke er vaccinerede, og som har været i tæt kontakt med en person, der er smittet, er i risiko for difteriinfektion.
Hvad kan man gøre for at undgå at få difteri?
Der findes en effektiv vaccine mod difteri, og massevaccination har reduceret antallet af tilfælde i Europa og resten af verden drastisk. Vaccination mod difteri er en del af et almindeligt immuniseringsprogram, og vaccinen gives i kombination med vacciner mod andre sygdomme. Antallet af difteritilfælde kan dog stige igen, hvis vaccinationsdækningen falder.
Hvordan behandles difteri?
Difteri kan behandles med antitoksin og antibiotika. Samboende med difterismittede kan gennemgå en forebyggende behandling med antibiotika.